Bliver kapitalejerlån lovlige?

Erhvervsstyrelsen har i et høringsudkast til et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven bl.a. foretaget en justering af reglerne om kapitalejerlån. Såfremt høringsudkastet udmøntes i et lovforslag, der vedtages, vil det overordnet set betyde, at et selskab lovligt - men under visse betingelser - vil kunne yde et lån til selskabets kapitalejere. 

Gældende regler
De nuværende regler i selskabsloven forbyder selskaber at yde lån til blandt andet selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Lån til visse danske og udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af forbuddet., ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (eksempelvis salg af varer og tjenesteydelser på kredit) ikke er omfattet af låneforbuddet. De eksisterende regler har som primært formål at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet et tab. Endvidere har lovgiver ønsket at forhindre, at kapitalejere eller ledelsesmedlemmer skulle kunne få midler ud af selskabet uden at betale skat heraf. Skattereglerne vedrørende kapitalejerlån til kapitalejere med bestemmende indflydelse over selskabet blev ændret i 2012. De nye regler betød, at sådanne lån beskattes som løn eller udbytte. Beskatningen sker uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt.

Høringsudkastet
De ændringer, der foreslås i høringsudkastet, er først og fremmest at sikre samme vilkår for danske selskaber som kendes fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.

Betingelserne er i hovedtræk:

  • Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver (de midler, der kan anvendes til udbytte).
  • Lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår.
  • Generalforsamlingen har truffet beslutning om at yde lånet (eller bestyrelsen/direktionen har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen).
  • Beslutningen om at yde lånet kan først træffes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport.
  • I selskabets årsregnskab skal et beløb svarende til det samlede udlån indregnes på en bunden reserve under egenkapitalen. Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at ændringen af de selskabsretlige regler ikke påvirker de skattemæssige regler.
  • Der vil således fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset lånet selskabsretligt lovliggøres under visse betingelser.

Ikrafttrædelse
Efter høringsrunden forventes lovforslaget fremsat i starten af den nye Folketingssamling, og loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.