Beskatning med 110 %

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.