Nye krav om indberetning til SKAT

Folketinget har vedtaget at pålægge virksomheder og personer nye krav om indberetning.

Hvilke oplysninger skal indberettes?

Følgende oplysninger skal indberettes:

  • Selskaber skal engangsregistrere fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefrie omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen. Manglende indberetning medfører, at underskud fortabes.
  • Fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser er betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om købet .
  • Modregning af kildeartsbegrænsede tab i skattepligtige avancer er betinget af, at det kildeartsbegrænsede tab er selvangivet.

Engangsregistrering af fremførselsberettigede underskud mv.

Skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven skal:

  • Indberette resterende fremførselsberettigede underskud fra tidligere år.
  • Indberette foretagne skattefri omstruktureringer omfattet af fusionsskatteloven, der har betydning for adgangen til at fremføre underskud.

Der skal ske indberetning af ikke anvendte fremførselsberettigede underskud for indkomstårene 2002 og fremefter. Indberetningen skal ske for hvert enkelt selskab og fordelt på indkomstår. Indberetning skal ske, selv om de pågældende underskud er selvangivet i det år, hvor underskuddet er konstateret.

Foretages der ikke indberetning, mister selskabet normalt adgangen til at fremføre de ikke indberettede underskud.

Det forventes, at de uudnyttede underskud for indkomstårene 2002-2013 skal indberettes i perioden 1. oktober 2014 - 31. juli 2015.

Oplysning om køb af visse aktier og investeringsbeviser

Efter gældende regler er tabsfradrag (modregningsadgang) på ”børsnoterede” aktier for fysiske personer betinget af, at købet er indberettet til SKAT inden selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori anskaffelsen er sket. Indberetningspligten er udvidet til også at omfatte visse investeringsbeviser mv. Muligheden for tabsfradrag er betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om anskaffelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor anskaffelsen er sket.

Indberetningspligten har virkning for tab, der opstår den 1. juni 2014 eller senere. For investeringsbeviser mv., der er erhvervet inden den 1. juni 2014, skal indberetning ske, således at de indgår i beholdningsoversigten pr. 31. december 2014 (indberetning af pengeinstitutter mfl.) eller senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for 2014.

Kildeartsbegrænsede tab skal selvangives

Kildeartsbegrænsede tab kan som hovedregel ikke fremføres til modregning i skattepligtige fortjenester, hvis tabet ikke er selvangivet i det år, hvor tabet er konstateret. Kravet om selvangivelsespligt gælder såvel for personer som selskaber.

Der skal føres en tabssaldo for hver tabsart (ejendomsavance, finansielle kontrakter mv.).

Sanktionsbestemmelsen har virkning for tab, der opstår i indkomståret 2015 eller senere.