Vækstplan DK

Regeringen har fremlagt Vækstplan DK, der blandt andet har til formål at styrke de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan derfor forventes, at der snart bliver fremsat konkrete lovforslag på skatte- og afgiftsområdet. De fleste af ændringerne skal dog først gælde fra og med 2014. BoligJobordningen (håndværkerfradraget) genindføres dog allerede med virkning for 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen genindføres med virkning fra den 1. januar 2013, og skal gælde såvel i 2013 som i 2014.

Efter ordningen kan der fradrages op til 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år. De omfattede ydelser er dels visse serviceydelser i hjemmet, dels visse vedligeholdelses- og reparationsarbejder på eksisterende helårsboliger. Ordningen påtænkes genindført uden ændringer med hensyn til, hvilke arbejder (lønudgifter), der kan fratrækkes.

Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten

Selskabsskattesatsen foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist med 1 procentpoint om året fra 2014 til 2016. Satsen for opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes tilsvarende.

Forhøjelse af skatten af aktieindkomst

Personers aktieindkomst (i form af aktieudbytter og aktieavancer) op til 48.300 kr. beskattes i dag med 27 %. Beløb herudover beskattes med 42 %.

Satsen på 42 % forhøjes til 43 %. Forhøjelsen antages først at ske fra og med 2014, nemlig, når selskabsskatten nedsættes til 24 %.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

For at forbedre likviditeten i virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsomkostninger, blev der fra og med indkomståret 2012 indført mulighed for, at sådanne virksomheder kan vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der stammer fra sådanne omkostninger. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr.

Grænsen på 5 mio. kr. foreslås fra og med 2014 forhøjet til 25 mio. kr.

Succession ved virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde

Det er ikke efter de nuværende regler muligt at overdrage en virksomhed med skattemæssig succession til en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at en virksomhedsejer, der som arv eller gave, ønsker at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond skal betale avanceskat i forbindelse med overdragelsen.

Det foreslås, at en virksomhed i sådanne tilfælde kan overdrages med skattemæssig succession således, at overdragelsen ikke udløser avanceskat. Det tyder på, at adgangen til skattemæssig succession først skal gælde fra og med 2015.

Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Den såkaldte ekspertordning betyder, at danske virksomheder kan rekruttere medarbejdere fra udlandet, og lønnen beskattes kun med AM-bidrag og en bruttoskat på 26 %. En række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne lempelige beskatning.

Det foreslås at lempe reglerne, således at personer, der har været ude af ordningen på grund af ophold i udlandet, fremover kan komme tilbage under ordningen, selv om de kommer til Danmark for at arbejde for den samme arbejdsgiver som før udlandsopholdet.

Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor

Lønsumsafgiften i den finansielle sektor udgør i dag 10,9 % og forhøjes gradvist de kommende år til 12,3 %.

Det foreslås, at der skal ske en yderligere forhøjelse af lønsumsafgiften, således at den gradvist stiger til i alt 15,3 %.

Ingen kørselsafgifter for lastbiler

Det foreslås, at der ikke som ellers planlagt, indføres kørselsafgifter for lastbiler.

Forhøjelse af fradrag for moms på hotelovernatninger

Fradraget for moms på hotelovernatninger foreslås forhøjet fra de nuværende 50 % til 75 %.

Lempelse af afgift på farligt affald

Der foreslås en omlægning af deponeringsafgiften for farligt affald og en afskaffelse af CO2-afgiften for dele af affaldsforbrændingssektoren.

Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift

Den del af den vægtbaserede emballageafgift, der er baseret på miljøindekset, foreslås afskaffet.

Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Momsregistrerede virksomheder kan i dag ikke få godtgørelse for den del af elforbruget, der udgør mindre end 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget). Eldistributionsbidraget udgør 1 øre pr. kWh.

Særafgiften for elforbrug under 15 mio. kWh (eldistributionsbidraget) foreslås ophævet.

Bortfald af CO2-afgift af el for erhverv

Satsen for CO2-afgift på elektricitet er i dag 6,5 øre pr. kWh. CO2-afgiften på elektricitet (energispareafgiften) for erhverv foreslås afskaffet.

Fremrykning af afgiftslempelser for energi til proces

De allerede besluttede lempelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål foreslås fremrykket. I stedet for at indfase lempelserne på procesenergi over en årrække, foreslås det, at virksomhederne allerede i 2014 opnår den fulde lempelse.