Revisorerklæringen

En stor del af vores kommunikation med brugerne af vores revisorarbejde er indeholdt i vores erklæring på de produkter og lignende, vi skal udtale os om. Det kan være en erklæring om revision, det kan være en erklæring om review (gennemgang), eller det kan være en helt anden form for erklæring.

Fælles for vores erklæringer er, at de er omfattet af et særdeles tæt reguleret sæt af regler. Det er danske regler, det er EU-regler - og det er regler, der er gældende internationalt, og som vi skal følge.

Det er ikke altid, vi er enige i reglerne - men det nytter ikke noget, for hvis vi ikke overholder dem, kan vi blive idømt bøder og i værste fald miste retten til at praktisere. Det betyder, at vi altid gør, hvad vi kan for at overholde reglerne til punkt og prikke. Der kan være fortolkningstvivl, men det er i de færreste tilfælde.

Erklæringernes indhold

Der er nogle basale krav til de erklæringer, vi afgiver. De indeholder for eksempel en identifikation af det, vi erklærer os om, det indeholder en omtale af vores og vores kunders ansvar, de indeholder noget om vores arbejde, og de indeholder en konklusion.

Der er tilfælde, hvor vi ikke er enige med vores kunder, eller hvor vi ikke kan få tilstrækkelig viden til at udtale os, som vi gerne ville. Her medtager vi et forbehold i vores erklæringer, og det betyder samtidig, at den endelige konklusion på vores arbejde bliver modificeret.

I helt særlige tilfælde kan vi have så uoverskuelige vanskeligheder med at erklære os, at vi slet ikke kan komme til en konklusion. Det sker heldigvis sjældent, og konsekvenserne er blandt andet, at brugerne af produktet ikke kan anvende produktet som de havde håbet på.

Ud over forbeholdet er der en yderligere meddelelsesform i vores erklæringer. Det er de såkaldte “supplerende oplysninger”. Her er anvendelsesområdet langt bredere end ved forbeholdene, og her er erfaringsmæssigt ofte problemer for brugerne med at forstå rækkevidden af de supplerende oplysninger.

Det er der en historisk forklaring på. I Danmark har der - i modsætning til mange andre lande - været nogle lovkrav omkring supplerende oplysninger, som har stillet hele apparatet med supplerende oplysninger i et negativt lys. Konsekvensen er, at brugerne ofte blot konstaterer: Nå, der er en supplerende oplysning, det var ikke så godt”. Intet kan være mere forkert - i hvert tilfælde i mange af de tilfælde, hvor den supplerende oplysning er der.

Det negative - og det positive

Det er vigtigt at slå fast, at en supplerende oplysning ikke anfægter vores konklusion om, at eksempelvis årsregnskabet er retvisende. Det må den ikke, og det kan den ikke.

I den moderne erklæring vil man kunne se, at supplerende oplysninger altid kommer efter vores konklusion. Dette understreger, at konklusionen ikke påvirkes af den supplerende oplysning.

Der er ikke krav om, at der altid skal være supplerende oplysninger. Tilstedeværelsen reguleres af lovgivningen - og af os selv som revisorer i de tilfælde, hvor vi selv mener, der er behov for at komme med den supplerende oplysning.

Vi starter med de negative informationer, vi kan blive nødt til at give i en supplerende oplysning. Det er lovgiver, der kræver det, og hvis vi eksempelvis har udført revision af et årsregnskab, skal vi komme med en supplerende oplysning, såfremt:

  • Der er konstateret væsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen og reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale
  • Vi under vores arbejde er blevet bekendt med, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatningsansvar eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører såvel virksomheden som dens omgivelser bredt betragtet, herunder altid når
  • Der er konstateret overtrædelse af straffelovens 28 om formueforbrydelser
  • Der er konstateret overtrædelse af skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen
  • Der er konstateret overtrædelse af selskabslovgivningen og lignende

Et af de ofte forekommende eksempler er, når der foreligger ulovlige aktionærlån, der skal medtages i en supplerende oplysning. Årsregnskabet er rigtigt uanset tilstedeværelsen af et ulovligt lån, og selve konklusionen påvirkes derfor ikke.

Om de positive supplerende oplysninger

Disse oplysninger er ikke krævet af lovgivningen - endnu da. De er til gengæld krævet af internationale standarder, der er et udtryk for god revisionsskik og derfor skal følges af os.

Den pædagogiske opgave er herefter at forklare regnskabslæsere og regnskabsbrugere, at det ikke nødvendigvis er negativt, at der står mere end “normalt” i vores revisionspåtegninger. Vi vil ikke love, at formuleringerne er humoristiske - men blot fortælle, at de er ment positivt.

Fagligt skelner vi mellem to typer af positive, supplerende oplysninger:

Forhold vedrørende revisionen
Et eksempel er Andelsboligforeninger regnskab, hvor der normalt er vist budgettal i resultatopgørelsen. Her vil vi fremover skulle give en supplerende oplysning om, at budgettallene ikke er omfattet af revisionen.

Det er normalt vanskeligt at forene revision og budget for fremtidige hændelser, så måske giver det sig selv - men nu oplyser vi positivt, at budgettallene ikke er reviderede.

Det er umiddelbart vanskeligt at finde mange eksempler på en generel omtale af revisionsforhold under supplerende oplysninger.

Forhold vedrørende regnskabet
Her er det mere almindeligt, at vi vil anføre nogle bemærkninger i relation til regnskabet. Mange regnskabslæsere kender allerede den klassiske om, at “vi er enige med selskabets ledelse i, at selskabet kan fortsætte driften”. Denne formulering opstår, når en virksomhed, herunder et selskab, har problemer med indtjening, egenkapital og/eller likviditet.

Når regnskabet aflægges under en forudsætning om fortsat drift, kan vi være enige eller uenige. Er vi uenige, bliver det til et forbehold - og det er ikke så positivt ment. Er vi enige med ledelsen om, at virksomheden godt kan overleve et år mere under forudsætninger, der er oplyst i regnskabet, giver vi en supplerende oplysning.

Her skriver vi, at ledelsen, ofte under nogle nærmere angivne forudsætninger, mener at virksomheden kan leve videre. I tilføjelse hertil skriver vi ofte også, at vi er enige i ledelsens opfattelse af situationen.

Det synes vi er endog meget positivt. Vi giver ikke en garanti, men vi oplyser, at hvis det går som ledelsen forventer, kan man forvente, at virksomhedens krise ikke er umiddelbart livstruende.

Formalisme

Vi anser formalisme som en dårlig vane, når formalismen går ud over læsbarheden. Desværre er der krav i love og standarder, der begrænser vores formuleringsmæssige ekvilibrisme, og det er vi kede af. Vores læsere må leve med det, for vi risikerer al landsens ulykker, hvis vi træder ved siden af i en erklæring - og det håber vi, der er en vis forståelse for blandt brugerne.