Ulovligt aktionærlån

Der er forbud mod aktionærlån i selskabslovgivningen, medmindre det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Skatteretligt er det derimod ikke forbudt at låne penge i selskabet. Udlån fra selskab til eksempelvis en hovedaktionær skal ske på markedsvilkår, hvilket betyder, at lånet skal forrentes med en rente svarende til markedsrenten.

Selv om det skattemæssigt er tilladt for en hovedaktionær at skylde selskabet penge, kan et aktionærlån betyde, at låneprovenuet beskattes hos hovedaktionæren som yderligere løn fra selskabet. En ny dom bekræfter den mangeårige praksis, som gælder, når aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.

Sagsforløb

I sagen for byretten var der tale om et hovedanpartsselskab, der havde købt en Porsche.

Porschen blev kort tid efter overdraget til hovedanpartshaveren for 1,1 mio. kr. Hovedanpartshaverens ”betaling” for bilen skete ved at bogføre købesummen på mellemregningskontoen. Da hovedanpartshaveren havde et tilgodehavende i selskabet på 300.000 kr., betød købet af bilen, at han kom til at skylde selskabet 800.000 kr.

SKAT havde beskattet hovedanpartshaveren af gælden på de 800.000 kr., idet man var af den opfattelse, at hovedanpartshaveren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet til selskabet.

 Med til faktum hører, at bilen kort tid efter købet blev stjålet og totalskadet, og der blev ikke udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten. Landsskatteretten udtalte, at lån, som opstår ved at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregnings-kontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Landsskatteretten fandt ikke, at hovedaktionæren var solvent på det tidspunkt, hvor købet af bilen blev bogført på mellemregningskontoen. Landsskatterettens stadfæstede således SKAT afgørelse om, at låneprovenuet skulle beskattes som løn.

Byrettens afgørelse

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for en byret. Byretten udtalte blandt andet, at en samlet vurdering af hovedanpartshaverens økonomiske forhold (på tidspunktet, hvor hævningen på mellemregningen skete) førte til, at han ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet på almindelige vilkår.

Byretten stadfæstede derfor kendelsen fra Landsskatteretten, hvorefter hovedanpartshaveren blev beskattet af lånet på 800.000 kr.